FORMALIA

Hummelhof & Vrelits

Formelle oplysninger m.v.

Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits I/S er et interessentskab oprettet under CVR-nr. 41274778, som driver advokatvirksomhed fra adressen St. Kirkestrædet 2,1., 8900 Randers C. 

Virksomhedens advokater er beskikket af Justitsministeriet og medlemmer af Advokatsamfundet og dermed underlagt Advokatsamfundets disciplinærsystem samt reglerne om god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler, som kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside: https://www.advokatsamfundet.dk/.

Eventuelle klager over Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits honorar eller adfærd udvist af Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits kan indgives til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, eller via e-mail: klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk. En klage kan vedrøre advokatens adfærd eller honoraret. 

Vi er ansvarsforsikret efter de af Advokatsamfundet fastsatte regler hos HDI Global under policenr. 156-76220872-30010, som samtidig har stillet lovpligtig garanti for klientmidler i henhold til de af Advokatsamfundet fastsatte regler herom. 

Klientmidler kan indsættes på hovedklientkonto i Handelsbanken og behandles i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler. Efter aftale kan klientmidler dog placeres på en individuel konto i et konkret pengeinstitut. Klientmidler er beskyttet i henhold til lov om indskyder og investorgarantiordningen, idet beskyttelsen dog som udgangspunkt er beløbsmæssigt begrænset til EUR 100.000 pr. klient pr. pengeinstitut. Dækningsmaksimum gælder det samlede indskud i pengeinstituttet, selvom pengene står på forskellige konti, herunder på klientkonti og klientens egne konti. Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits er ikke ansvarlig for klientens eventuelle tab som følge af, at pengeinstituttet, der opbevarer klientmidlerne, bliver ude af stand til at honorere sine forpligtelser, f.eks. i tilfælde af rekonstruktion eller konkurs.

Der gælder særlige regler for indskud vedr. fast ejendom, hvis den faste ejendom har været anvendt til eller er bestemt til hovedsageligt ikke-erhvervsmæssige formål. Her dækkes beløb op til 10 mio. euro, indtil 12 måneder efter, at beløbet blev indsat, og uanset om indskuddet står på en særskilt konto. Nærmere oplysninger om garantiordningen findes på Finansiel Stabilitets hjemmeside www.fs.dk.

Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits anvender forretningsbetingelser, der bl.a. indeholder klausul om værneting ved Retten i Randers i første instans. 

Generelle betingelser

Læs mere om vores forretningsbetingelser og privatlivspolitik ved at klikke på det relevante link nedenfor:

bankkonti

Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits har følgende konti i Handelsbanken:

Klientkonto

Reg.nr.: 7639, konto: 202 0608

Driftskonto

Reg.nr.: 7639, konto: 202 0582

Scroll til toppen