Hummelhof & Vrelits

Ny retspraksis vedr. konkurskarantæne

02.05.2021

Ny retspraksis konkurskarantæne

Reglerne om konkurskarantæne trådte i kraft den 1. januar 2014, og der har i den mellemliggende periode været en righoldig retspraksis. To nye kendelser fra henholdsvis Østre og Vestre Landsret kaster dog nyt lys over reglerne. Afgørelsen fra Østre Landsret tager stilling til, hvorvidt manglende afregning af personlige restskatter i en enkeltmandsvirksomhed udgør groft uforsvarlig forretningsførelse i relation til reglerne om konkurskarantæne. Afgørelsen fra Vestre Landsret viser, at lang sagsbehandlingstid kan føre til en nedsat karantæneperiode på helt ned til 1 år. Du kan læse mere om de to kendelser her.

Personlige restskatter medførte ikke konkurskarantæne

Konkurskarantæne kan pålægges den, der det seneste år forud for konkursens indtræden (fristdagen) har deltaget i ledelsen af den konkursramte virksomhed, hvis vedkommende har udvist groft uansvarlig forretningsførelse og derfor må antages at være uegnet til at lede en erhvervsvirksomhed.

Forud for indførelsen af reglerne om konkurskarantæne blev det overvejet, hvad der skal forstås ved groft uansvarlig forretningsførelse. Herunder blev det overvejet, om der i lovteksten skulle opregnes en række typiske eksempler på groft uforsvarlig forretningsførelse. Man valgte at afstå fra denne løsning, men har i stedet i forarbejderne opregnet en række typetilfælde. Groft uforsvarlig adfærd kan f.eks. bestå i stråmandsvirksomhed, manglende bogføring, påtagelse af uacceptable risici samt manglende indberetning og afregning af skatter og afgifter.

I sagen fra Østre Landsret var spørgsmålet primært, om manglende afregning af personlige skatter kunne medføre konkurskarantæne. De konkrete omstændigheder i sagen var, at en pizzeriaejer havde drevet virksomhed i personligt regi siden 2012. I regnskabsåret 2019 var der et positivt resultat i virksomheden på ca. 700.000 kr., hvoraf skyldneren hævede 639.000 kr. I januar 2020 blev han erklæret personlig konkurs, og der blev efterfølgende rejst en sag om konkurskarantæne. Under sagen blev det lagt til grund, at der løbende var foretaget bogføring, ligesom der løbende var sket indberetning og indbetaling af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Spørgsmålet var herefter, om den manglende afregning af personlige skatter kunne medføre konkurskarantæne. Kurator gjorde i den forbindelse gældende, at betaling af personlige skatter, der er en konsekvens af et positivt driftsresultat, er en forpligtelse, der følger driften af virksomheden. Undladelse af at betale disse skatter gennem en længere årrække var efter kurators opfattelse udtryk for groft uforsvarlig forretningsførelse. 

Landsretten fandt imidlertid, at der ikke i forarbejderne er omtalt en situation som den foreliggende, hvor pågældende har oparbejdet en betydelig personlig restskat. Da der således ikke var støtte for at antage, at ”groft uansvarlig forretningsførelse” også omfatter personlige forhold, såsom afregning af personlige skatter, frifandt Landsretten skyldneren. Skifteretten var ligeledes nået frem til dette resultat.

Konkurskarantæne alene pålagt i 1 år

Denne sag tog sin begyndelse i oktober 2016, da virksomheden blev erklæret konkurs. Der var tale om en handelsvirksomhed inden for branchen gaveartikler og brugskunst. I februar 2019 indgav kurator en indstilling om konkurskarantæne mod den tidligere ejer og direktør af virksomheden, og hendes samlever, som havde stået i spidsen for virksomheden. Skifteretten skulle i den forbindelse tage stilling til, hvorvidt det forhold, at kurator havde overskredet fristerne i konkurslovens § 125 kunne betyde, at der ikke var belæg for at pålægge konkurskarantæne, og dernæst, om perioden for konkurskarantænen skulle være kortere end 3 år, som er lovens udgangspunkt.

I forbindelse med indtræden af en konkurs, udpeger skifteretten en kurator, som skal varetage boets behandling. Kurator skal løbende redegøre for boets behandling og skal i den forbindelse udsende cirkulæreskrivelser til skifteretten og kreditorerne. Dette følger af konkurslovens § 125. Den første kortfattede cirkulæreskrivelse skal udsendes inden 3 uger efter konkursdekretets afsigelse. Dernæst skal kurator inden 4 måneder efter konkursdekretet fremsende en mere dybdegående cirkulæreskrivelse, som bl.a. skal indeholde en statusoversigt og en redegørelse for afvigelser i forhold til den konkursramte virksomheds seneste regnskab. Det er også i denne redegørelse, at kurator skal afgive en begrundet indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne mod nogen. Hvis kurator ikke kan fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til brug for indstillingen, skal en sådan indstilling om konkurskarantæne afgives hurtigst muligt og senest i forbindelse med næstkommende redegørelse, der ligger 6 måneder senere (dvs. i alt 10 måneder efter konkursens indtræden). Dog gælder fristen ikke, hvis den, der skal pålægges konkurskarantæne, i væsentlig grad har modarbejdet kurators undersøgelser.

Spørgsmålet i sagen var derfor bl.a., om det forhold, at kurator først havde indstillet til konkurskarantæne over 2 år efter konkursens indtræden, skulle føre til frifindelse.

Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på, at det fremgår af lovens forarbejder, at kurators eventuelle overskridelse af 4-månedersfristen ikke har præklusiv virkning i forhold til muligheden for at rejse sag om pålæg af konkurskarantæne. Landsretten fandt herefter, at man ikke alene på baggrund af fristoverskridelsen kunne frifinde de sagsøgte for påstanden om konkurskarantæne – heller ikke selvom 10-månedersfristen også var overskredet væsentligt.

Konkurskarantæneperiodens længde blev fastsat til 1 år. Der blev herved lagt vægt på, at kurators indstilling om konkurskarantæne først forelå 2 år efter konkursdekretets afsigelse. Endvidere blev der lagt vægt på den tid, der var forløbet siden afsigelsen af konkursdekretet (Landsrettens kendelse lå over 4 år efter dekretets afsigelse). Dermed ændrede Landsretten den oprindelige kendelse fra Skifteretten, hvorefter de to sagsøgte var blevet pålagt 2 års konkurskarantæne.

Kontakt