Ny retspraksis vedr. konkurskarantæne

Denne sag tog sin begyndelse i oktober 2016, da virksomheden blev erklæret konkurs. Der var tale om en handelsvirksomhed inden for branchen gaveartikler og brugskunst. I februar 2019 indgav kurator en indstilling om konkurskarantæne mod den tidligere ejer og direktør af virksomheden, og hendes samlever, som havde stået i spidsen for virksomheden. Skifteretten skulle i den forbindelse tage stilling til, hvorvidt det forhold, at kurator havde overskredet fristerne i konkurslovens § 125 kunne betyde, at der ikke var belæg for at pålægge konkurskarantæne, og dernæst, om perioden for konkurskarantænen skulle være kortere end 3 år, som er lovens udgangspunkt.

I forbindelse med indtræden af en konkurs, udpeger skifteretten en kurator, som skal varetage boets behandling. Kurator skal løbende redegøre for boets behandling og skal i den forbindelse udsende cirkulæreskrivelser til skifteretten og kreditorerne. Dette følger af konkurslovens § 125. Den første kortfattede cirkulæreskrivelse skal udsendes inden 3 uger efter konkursdekretets afsigelse. Dernæst skal kurator inden 4 måneder efter konkursdekretet fremsende en mere dybdegående cirkulæreskrivelse, som bl.a. skal indeholde en statusoversigt og en redegørelse for afvigelser i forhold til den konkursramte virksomheds seneste regnskab. Det er også i denne redegørelse, at kurator skal afgive en begrundet indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne mod nogen. Hvis kurator ikke kan fremskaffe tilstrækkelige oplysninger til brug for indstillingen, skal en sådan indstilling om konkurskarantæne afgives hurtigst muligt og senest i forbindelse med næstkommende redegørelse, der ligger 6 måneder senere (dvs. i alt 10 måneder efter konkursens indtræden). Dog gælder fristen ikke, hvis den, der skal pålægges konkurskarantæne, i væsentlig grad har modarbejdet kurators undersøgelser.

Spørgsmålet i sagen var derfor bl.a., om det forhold, at kurator først havde indstillet til konkurskarantæne over 2 år efter konkursens indtræden, skulle føre til frifindelse.

Landsretten lagde i sin afgørelse vægt på, at det fremgår af lovens forarbejder, at kurators eventuelle overskridelse af 4-månedersfristen ikke har præklusiv virkning i forhold til muligheden for at rejse sag om pålæg af konkurskarantæne. Landsretten fandt herefter, at man ikke alene på baggrund af fristoverskridelsen kunne frifinde de sagsøgte for påstanden om konkurskarantæne – heller ikke selvom 10-månedersfristen også var overskredet væsentligt.

Konkurskarantæneperiodens længde blev fastsat til 1 år. Der blev herved lagt vægt på, at kurators indstilling om konkurskarantæne først forelå 2 år efter konkursdekretets afsigelse. Endvidere blev der lagt vægt på den tid, der var forløbet siden afsigelsen af konkursdekretet (Landsrettens kendelse lå over 4 år efter dekretets afsigelse). Dermed ændrede Landsretten den oprindelige kendelse fra Skifteretten, hvorefter de to sagsøgte var blevet pålagt 2 års konkurskarantæne.