ÆGTEPAGTER
PRISER*
Vejledende priseksempler
| Ægtepagt | 3.750 kr. inkl. moms |
| Ægtepagt inkl. tinglysningsfuldmagt | 6.250 kr. inkl. moms |
Hvis én af parterne ikke har dansk CPR-nr., f.eks. hvis der er tale om en udenlandsk ægtefælle, vil det være nødvendigt også at udarbejde en tinglysningsfuldmagt, som skal sendes til Tinglysningsretten. Hummelhof & Vrelits forestår ekspeditionen heraf.
*En ægtepagt skal underskrives og tinglyses for at være gyldig. Tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr. til staten. Afgiften er ikke inkluderet i ovenstående priser.
KONTAKTPERSON
Tim Vrelits Henningsen
Advokat
Emil Janner Nielsen
Advokatfuldmægtig
BLIV KONTAKTET
Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits kan hjælpe jer med at få udformet en gyldig ægtepagt, der tager højde for jeres konkrete ønkser.
Du er altid velkommen til at kontakte os pr. telefon eller e-mail, hvis du overvejer at få lavet en ægtepagt. Du er også velkommen til at anvende nedenstående kontaktformular, hvorefter vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Viden om ægtepagter
Hvis man er gift og ikke har indgået ægtepagt, er man omfattet af den legale formueordning; det vil sige, at der er formuefællesskab i ægteskabet. De aktiver, som I hver især ejer, er delingsformue (medmindre de er gjort til særeje i forbindelse med arv eller gave). Delingsformue betyder ikke, at I ejer alle jeres ting i fællesskab, men i stedet at der som udgangspunkt skal ske en ligedeling af jeres formuer i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.
Hvis I ønsker at fravige lovens udgangspunkt, kan I vælge at etablere særeje ved ægtepagt. Særeje betyder, at en ægtefælle kan holde sin formue helt eller delvist uden for et skifte. Ægtefælleloven sondrer overordnet set mellem skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
Typer af særeje
Skilsmissesæreje betyder, at en ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse beholder sin formue, men at formuen deles ved en ægtefælles død. Når én af ægtefællerne afgår ved døden, bliver formuen til delingsformue og indgår i skiftet. Den længstlevende ægtefælle vil dog have mulighed for at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.
Fuldstændigt særeje betyder, at en ægtefælle både beholder sin formue i tilfælde af separation og skilsmisse og i tilfælde af den anden ægtefælles død. Hvis ægtefællen med fuldstændigt særeje dør først, kan den anden ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo. I stedet skal der ske et skifte, hvor førstafdødes formue skal fordeles blandt kreditorer og arvinger (længstlevende vil da tage arv efter førstafdøde, men det samme vil f.eks. førstafdødes børn).
Kombinationssæreje betyder, at en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Da det kan være en ulempe ved skilsmissesæreje, at særejet bliver til delingsformue, uanset hvem af ægtefællerne der dør først, anvendes i stedet ofte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, hvor skilsmissesærejet bliver fuldstændigt særeje for den af ægtefællerne, som bliver længstlevende. Da førstafdødes skilsmissesæreje bliver delingsformue, vil den af ægtefællerne, som bliver længstlevende, have mulighed for at sidde i uskiftet bo med fællesbørn.
Derudover anviser ægtefælleloven en række måder, hvorpå man kan begrænse en aftale om særeje, f.eks. brøkdelssæreje eller sumsæreje. Til gengæld kan man ikke lovligt aftale, at der er delingsformue i tilfælde af skilsmisse, men særeje i tilfælde af død (dødsfaldssæreje).
Hvornår kan en ægtepagt være relevant ?
Der kan være flere grunde til, at det kan være fornuftigt at fravige lovens udgangspunkt om formuefællesskab og indgå ægtepagt.
For det første kan det være, at den ene af jer er langt mest formuende ved ægteskabets indgåelse, og at det derfor vil forekomme uretfærdigt, hvis der skal ske en ligedeling i tilfælde af skilsmisse.
For det andet kan det være, at den ene af jer ejer en virksomhed, hvor der er bundet en stor mængde kapital. Det kan således være dræbende for virksomheden, hvis der skal ske en ligedeling af ægtefællernes formue. Af samme årsag ser man ofte, at der i ejeraftaler er krav om ægtepagt, hvis virksomheden ejes af flere i fællesskab.
For det tredje kan det være, at den ene ægtefælle har en stor gæld. Dermed risikerer den solvente ægtefælle at skulle aflevere en del af sin formue til den insolvente ægtefælles kreditorer, såfremt ægtefællerne bliver skilt, eller den insolvente ægtefælle dør først.
Til sidst skal det nævnes, at det ved ægtepagt kan aftales, at pensionsrettigheder skal indgå i formuedelingen ved separation eller skilsmisse. Det skyldes, at lovens udgangspunkt er, at pensionsrettigheder ikke indgår i formuedelingen.
En ægtepagt skal være skriftlig og tinglyses i den digitale personbog for at være gyldig. Der skal i den forbindelse betales tinglysningsafgift på 1.750 kr. til staten.