KONTAKTPERSONER
Lasse Hummelhof Frandsen
Advokat (H)
Advokat Lasse Hummelhof Frandsen har møderet for Højesteret og stor erfaring med at gå i retten. Han har ført adskillige principielle sager samt sager med mediebevågenhed.
Herunder førte og vandt Lasse Hummelhof Frandsen sagen om omkonstituering af Randers Byråd. Denne sag kan du læse mere om på følgende link.
BLIV KONTAKTET
Retssager
Hos Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits er vi vante med at gå i retten. Du kan således altid kontakte os, hvis du er involveret i en retssag, uanset om du er sagsøger eller sagsøgte.
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan en civil sag forløber, og om mulighederne for retshjælpsdækning og fri proces.
Hvordan forløber en civil retssag
Når der opstår en tvist mellem to parter, vil en mulighed for at løse tvisten være en retssag. Normalvis vil parterne forsøge at løse tvisten gennem forligsforhandlinger, forinden en retssag anlægges, da en retssag ofte ikke er en helt ubillig måde at få løst en tvist på.
En retssag indledes ved, at den ene part indleverer en stævning til retten. Parten, der indleverer stævningen, kaldes “sagsøger”, og den, der indstævnes, kaldes “sagsøgte”. Af stævningen vil det fremgå, hvad sagsøger kræver af sagsøgte. Typiske eksempler herpå kan være krav om betaling af et pengebeløb, eller at sagsøgte skal anerkende en given retsstilling, f.eks. at en kontrakt er ophævet eller opsagt med rette.
Retten vil typisk give sagsøgte en frist på 14 dage til at svare på stævningen. Svaret kaldes et svarskrift. Fristen kan efter anmodning oftest forlænges.
Efter modtagelse af svarskriftet, vil sagsøgers advokat ofte fremsende et processkrift kaldet en ”replik”, som et modsvar på svarskriftet. Ej heller sjældent vil sagsøgtes advokat herefter indlevere et processkrift, der forsøger at modgå sagsøgers synspunkter i replikken. Dette skrift kaldes en ”duplik”.
Typisk vil retten herefter indkalde parternes advokater til et forberedende retsmøde, hvor sagen kortfattet drøftes med hensyn til den videre tilrettelæggelse. På retsmødet kan bl.a. drøftes, hvor lang tid der skal afsættes til hovedforhandling, om nogen af parterne ønsker syn og skøn, eller om nogen ønsker medvirken af sagkyndige dommere. Herefter vil retten finde en dato, hvor parterne kan mødes for at fremføre deres synspunkter mundtligt for domstolen (hovedforhandlingen).
Efter at parterne har procederet sagen, kan retten mægle forlig mellem parterne eller komme med en tilkendegivelse om sagens mulige udfald. Tilkendegivelsen er således en opfordring til, at parterne indgår forlig ud fra rettens opfattelse af sagen.
Hvis parterne ikke ønsker at indgå forlig, vil sagen blive optaget til dom. Det betyder, at retten træffer afgørelse i sagen efter hovedforhandlingens afslutning. En dom afsagt af byretten kan som udgangspunkt ankes til landsretten. En dom afsagt af landsretten vil efter visse nærmere omstændigheder kunne ankes til Højesteret.