RETSSAGER

KONTAKTPERSON

Lasse Hummelhof Frandsen

Advokat (H)

Advokat Lasse Hummelhof Frandsen har møderet for Højesteret og stor erfaring med at gå i retten. Han har ført adskillige principielle sager samt sager med mediebevågenhed.

Herunder førte og vandt Lasse Hummelhof Frandsen sagen om omkonstituering af Randers Byråd. Denne sag kan du læse mere om på følgende link

BLIV KONTAKTET

Retssager

Hos Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits er vi vante med at gå i retten. Du kan således altid kontakte os, hvis du er involveret i en retssag, uanset om du er sagsøger eller sagsøgte.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan en civil sag forløber, og om mulighederne for retshjælpsdækning og fri proces. 

Hvordan forløber en civil retssag

Når der opstår en tvist mellem to parter, vil en mulighed for at løse tvisten være en retssag. Normalvis vil parterne forsøge at løse tvisten gennem forligsforhandlinger, forinden en retssag anlægges, da en retssag ofte ikke er en helt ubillig måde at få løst en tvist på.

En retssag indledes ved, at den ene part indleverer en stævning til retten. Parten, der indleverer stævningen, kaldes “sagsøger”, og den, der indstævnes, kaldes “sagsøgte”. Af stævningen vil det fremgå, hvad sagsøger kræver af sagsøgte. Typiske eksempler herpå kan være krav om betaling af et pengebeløb, eller at sagsøgte skal anerkende en given retsstilling, f.eks. at en kontrakt er ophævet eller opsagt med rette.

Retten vil typisk give sagsøgte en frist på 14 dage til at svare på stævningen. Svaret kaldes et svarskrift. Fristen kan efter anmodning oftest forlænges.

Efter modtagelse af svarskriftet, vil sagsøgers advokat ofte fremsende et processkrift kaldet en ”replik”, som et modsvar på svarskriftet. Ej heller sjældent vil sagsøgtes advokat herefter indlevere et processkrift, der forsøger at modgå sagsøgers synspunkter i replikken. Dette skrift kaldes en ”duplik”.

Typisk vil retten herefter indkalde parternes advokater til et forberedende retsmøde, hvor sagen kortfattet drøftes med hensyn til den videre tilrettelæggelse. På retsmødet kan bl.a. drøftes, hvor lang tid der skal afsættes til hovedforhandling, om nogen af parterne ønsker syn og skøn, eller om nogen ønsker medvirken af sagkyndige dommere. Herefter vil retten finde en dato, hvor parterne kan mødes for at fremføre deres synspunkter mundtligt for domstolen (hovedforhandlingen).

Efter at parterne har procederet sagen, kan retten mægle forlig mellem parterne eller komme med en tilkendegivelse om sagens mulige udfald. Tilkendegivelsen er således en opfordring til, at parterne indgår forlig ud fra rettens opfattelse af sagen.

Hvis parterne ikke ønsker at indgå forlig, vil sagen blive optaget til dom. Det betyder, at retten træffer afgørelse i sagen efter hovedforhandlingens afslutning. En dom afsagt af byretten kan som udgangspunkt ankes til landsretten. En dom afsagt af landsretten vil efter visse nærmere omstændigheder kunne ankes til Højesteret.

Retshjælpsforsikring og fri proces

Det kan ofte være dyrt at føre retssag. Ud over omkostningerne til egen advokat, vil der ofte skulle betales retsafgift til retten. Ikke sjældent vil der tillige være udgifter til afholdelse af syn og skøn eller indhentelse af en sagkyndig erklæring. Hvis du mod forventning måtte tabe sagen, vil du normalvis også blive pålagt at betale modpartens advokatomkostninger. 

Både som erhvervsdrivende og som forbruger kan du imidlertid have tegnet en forsikring med retshjælpsdækning. En sådan indgår standard i private indboforsikringer. Hvis du har tegnet forsikring og opnår dækningstilsagn, vil du således kunne minimere dine omkostninger ved en retssag betydeligt. Forsikringen vil dog sædvanligvis indeholde en selvrisiko, som du skal betale. Hvis du imidlertid opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, vil du som regel ikke skulle betale selvrisiko på din forsikring.

Hvis du ikke har en forsikring, vil du kunne få fri proces til førelse af en retssag. Det kræver dog, at visse nærmere betingelser er opfyldt. Den i praksis væsentligste betingelse beror på størrelsen af dit indtægtsgrundlag. Forenklet sagt gælder der således følgende indtægtsgrænser:

  • I 2020 må en enlig ansøgers indtægtsgrundlag ikke overstige 336.000 kr.
  • Lever ansøgeren i et samlivsforhold, må parrets samlede indtægtsgrundlag ikke overstige 427.000 kr. Hvis parret har modstående interesser i sagen, betragtes ansøgeren dog som enlig i relation til indtægtsgrænsen.
  • De anførte beløb forhøjes med 58.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne.

Det bemærkes, at det ved beregningen af indkomstgrundlaget er den skattemæssige årsopgørelse for det forrige kalenderår, der anvendes. Ved ansøgninger i 2020 anvendes således årsopgørelsen for 2018.

Du kan læse nærmere om reglerne om fri proces på Civilstyrelsen hjemmeside på følgende link.

Hummelhof & Vrelits kan naturligvis rådgive dig om retshjælpsdækning og fri proces, hvis du involveres i en retssag.

Scroll til toppen