INSOLVENSRET
Hvad kan vi hjælpe dig med ?
Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits kan bistå dig, hvis bliver involveret i en konkurs. Det gælder både, hvis du som kreditor har en tvist med et konkursbo, f.eks. hvis kurator ikke vil anerkende dit krav, eller du selv bliver mødt med et krav om omstødelse.
Vi kan ligeledes bistå dig, hvis du bliver involveret i en konkurs som ejer eller ledelsesmedlem, f.eks. hvis du fra kurators side bliver mødt med en påstand om konkurskarantæne.
Nyheder
03.05.2021
KONKURSKARANTÆNE.COM
Nedenfor finder du et link til vores specialside:
Konkurskarantæne.com
KONTAKT OS
Tim Vrelits Henningsen
Advokat
BLIV KONTAKTET
Viden om insolvensret / konkurs
Hvis man som kreditor har penge til gode, vil det første naturlige skridt være at tage fordringen til inkasso. Hvis skyldner ikke betaler efter at have modtaget en rykkerskrivelse, har man mulighed for at tage fordringen i fogedretten. Det kræver dog, at der foreligger et såkaldt udlægsfundament, f.eks. en dom eller et gældbrev med en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Herefter kan man foretage udlæg i skyldners aktiver med henblik på tvangsrealisation. Det kunne f.eks. være et salg af skyldnerens ejendom på tvangsauktion.
Ovenstående eksempel, hvor den enkelte kreditor forfølger sit krav, benævner man “individualforfølgning”. I modsætning hertil står “universalforfølgning”, hvor alle kreditorer som udgangspunkt skal have del i skyldners aktiver. Det er tilfældet, hvis skyldner tages under rekonstruktion eller konkursbehandling.
Konkurs
En konkurs indledes ved, at der indgives begæring herom til skifteretten. Det kan enten være i form af en egenbegæring, som skyldner selv indgiver, eller en kreditorbegæring. Ved indgivelse af en konkursbegæring skal der svares en retsafgift på 750 kr. Derudover vil der som udgangspunkt skulle stilles sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Sikkerhedsstillelsen fastsættes typisk i niveauet 30.000 kr., dog således at den nedsættes til halvdelen, hvis der er virksomhedspant i skyldnerens aktiver. Det skyldes, at virksomhedspanthaver skal stille en subsidiær sikkerhed på 50.000 kr. – uanset om det er virksomhedspanthaver, der har begæret konkursen eller ej. Skifteretten har også mulighed for at fritage rekvirenten for sikkerhedsstillelsen, således at statskassen indestår for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Denne mulighed benyttes eksempelvis, hvis konkursbegæringen indgives på baggrund af et lønmodtagerkrav.
Den grundlæggende betingelse for, at der kan afsiges konkursdekret, er, at skyldneren er insolvent. Herved forstås, at skyldneren ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Det afgørende kriterium er således ikke, at skyldnerens gæld er større en værdien af aktiverne. En negativ egenkapital er dog en tydelig indikator for insolvens, mens en positiv egenkapital indicerer det modsatte. Det forhold, at skyldner bestrider kravet, udelukker ikke i sig selv konkurs (hvilket mange tror). Muligheden for bevisførelse i skifteretten er dog begrænset, og kravet skal være klart, førend der kan afsiges konkursdekret.
Når der afsiges konkursdekret, offentliggøres konkursen i Statstidende. Derudover indtræder der en lang række retsvirkninger, hvoraf en af de vigtigste er, at skyldneren mister rådigheden over sine aktiver.
Tvister med konkursboet
Når der er afsagt konkursdekret, udpeges der en kurator, som skal forestå selve konkursbehandlingen. I disse tilfælde kan man ofte komme i klemme, hvis man ikke er enig i kurators behandling af konkursboet. Typiske eksempler herpå er, at kurator ikke vil udlevere bestemte genstande fra konkursboet, som man mener at have ejerskab til, eller hvis kurator ikke vil anerkende et krav, som man har anmeldt i boet. Et andet eksempel er reglerne om omstødelse, hvor det er konkursboet, der fremsætter krav mod dig eller din virksomhed, fordi der foreligger en form for begunstigelse. Ydermere vil der ofte inden for specifikke retsområder opstå tvist, f.eks. hvis du er udlejer, og din lejer går konkurs.
Nedenfor har vi forsøgt at skitsere nogle af de tvister, som kan opstå i forhold til et konkursbo.
Omstødelse
Det grundlæggende princip i en konkursbehandling er, at kreditorerne som udgangspunkt skal stilles lige. Dog gælder der en række lovbestemte undtagelser, hvorefter visse grupper er fortrinsberettiget. F.eks. har kurator fortrinsret til sit vederlag, og lønmodtagere har fortrinsret fremfor simple kreditorer.
Reglerne om omstødelse er nært beslægtet med ligedelingsprincippet. De er møntet på de tilfælde, hvor der er foretaget en disposition til skade for (alle) konkursboets kreditorer. Det kan være tilfælde, hvor skyldnerens formue er blevet forringet (f.eks. hvis skyldneren har givet gaver eller arveafkald), og hvor der sker en forrykkelse af kreditorernes fyldestgørelse i strid med ligelighedsprincippet. Virkningen af, at konkursboet for medhold i et krav om omstødelse, kan være, at man som begunstiget skal fralægge sig sin berigelse eller erstatte boets tab.
Da det kan være særdeles indgribende for den enkelte at blive mødt med et omstødelseskrav, gælder der en række betingelser, afhængig af typen af omstødelseskrav. Eksempelvis kan boet kræve gaver omstødt, hvis de er givet senere end seks måneder før fristdagen for konkursen. Fristen udvides til ét år, hvis skyldneren var eller blev insolvent ved fuldbyrdelsen af gaven, og den udvides til to år, hvis modtageren er en nærtstående til skyldneren.
Det forhold, at du bliver mødt med et omstødelseskrav, medfører naturligvis ikke, at kurator pr. automatik har ret. Du bør derfor rådføre dig med en advokat, hvis du bliver mødet med et omstødelseskrav.
Lejers konkurs
I erhvervslejeforhold bør man være særligt opmærksom på konkurslovens regler, hvis éns lejer går konkurs. Generelt gælder der et princip om, at konkursboet som udgangspunkt har ret til at indtræde i skyldners løbende aftaler. Lejer kan derfor have ret til at fortsætte lejeforholdet. Hvis lejer imidlertid var i restance – hvad der ofte er tilfældet – har udlejer desuagtet ret til at ophæve lejemålet. I praksis ser man imidlertid ofte den situation, at konkursboet benytter lejemålet i en (længere) periode for derefter at meddele udlejer, at man ikke ønsker at indtræde i lejeaftalen. Dermed risikerer udlejer at stå med et stort udækket tab. Det er derfor vigtigt, at man som udlejer straks opfordrer boet til at tage stilling til, hvorvidt det vil indtræde i lejekontrakten samt kræver, at der betales vederlag på massekravsniveau, indtil erklæringen afgives. Hvis boet ikke ønsker at indtræde i lejeforholdet, kan lejekontrakten ophæves.
Konkurskarantæne
Med virkning fra den 1. januar 2014 er der inført regler om, at man som ledelsesmedlem i en konkursramt virksomhed kan pålægges konkurskarantæne. Dette sker konkret ved, at man modtager en stævning fra boets kurator. Den grundlæggende betingelse for, at man kan pålægges konkurskarantæne, er, at man har deltaget i ledelsen af den konkursramte virksomhed senere end 1 år før fristdagen for konkursen, og at det må antages, at man som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.
Konkurskarantæne pålægges som udgangspunkt for en periode på 3 år. Perioden kan fraviges i nedadgående retning, f.eks. hvis der foreligger formildende omstændigheder, eller sagsbehandlingstiden har været særligt lang. Det forhold, at man allerede er pålagt konkurskarantæne, forhindrer ikke, at man på ny kan pålægges konkurskarantæne i anledning af et nyt forhold. Dog gælder der en begrænsning for koncernforbundne virksomheder, idet man i modsat fald kunne idømmes konkurskarantæne i en rigtig lang periode, hvis éns koncern går konkurs (da man f.eks. både sidder i ledelsen for moder- og datterselskaber). Hertil kommer, at der gælder en maksimalperiode på 10 år efter den oprindelige afgørelse.
Konsekvenserne af konkurskarantæne
Hovedvirkningen af en konkurskarantæne er, at man ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Man registreres i den forbindelse i et såkaldt konkurskarantæneregister. Samtidig afmeldes man fra ledelsen i selskaber, hvor man står registreret i Erhvervsstyrelsens IT-system. Overtrædelse af reglerne om konkurskarantæne kan have yderligere konsekvenser, f.eks. i form af straf, ligesom man kan risikere at hæfte for gælden, hvis den nye virksomhed går konkurs.
For den enkelte kan det være ødelæggende, at blive pålagt konkurskarantæne, navnlig hvis man sidder i bestyrelsen eller direktionen for en række øvrige virksomheder. Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits bistår klienter, som bliver mødt med påstand om konkurskarantæne. Du er i den forbindelse altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.
Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits driver endvidere hjemmesiden www.konkurskarantæne.com, hvor du kan læse uddybende om konkurskarantæne.
Du kan finde et link til siden ved at trykke her.