SELSKABSRETLIGE OMSTRUKTURERINGER
Viden om omstruktureringer
Der er mange forskellige forhold, som kan aktualisere behovet for selskabsretlige omstrukturinger. F.eks. kan omstruktureringer være relevante i forbindelse med et generationsskifte, eller i øvrigt ved optagelse af nye medejere i et selskab. Nedenfor kan du læse nærmere om de forskellige former for selskabsretlige omstruktueringer.
En virksomhed bør til stadighed overveje, om selskabsstrukturen er optimal. Hvis dette viser sig ikke at være tilfældet, findes der en række “juridiske værktøjer”, hvorved strukturen kan ændres. Herunder kan nævnes omdannelse af en personlig virksomhed til et selskab, fusion, spaltning, tilførsel af aktiver samt aktieombytning.
Flere forhold kan i den forbindelse influere på, om en anderledes struktur er ønskværdig. Konkret kan der f.eks. være tale om virksomhedsejeren, der hidtil har drevet virksomheden i personligt regi, men hvor virksomhedens størrelse og risikoprofil nu tilsiger, at den fremover bør drives i selskabsform. Ud over omdannelsen af den personlige virksomhed til et anparts- eller aktieselskab, vil det som regel være fordelagtigt samtidig at få stiftet et overliggende holdingselskab. Dette kan ske ved en anparts- eller aktieombytning, hvor kapitalandelene i det nystiftede driftsselskab anvendes til stiftelsen af holdingselskabet.
Ovenstående kan tillige være relevant i forbindelse med et forestående generationsskifte. Her kan andre tiltag imidlertid også være relevante. Eksempelvis kan nævnes udspaltning af en ejendom til et særskilt selskab, slankning af balancen, opdeling af kapitalandelene i A- og B-kapitalandele m.v. Under alle omstændigheder er det tilrådeligt, at generationsskiftet påbegyndes i god tid. Til illustration vil en skattefri spaltning uden tilladelse medføre krav om, at kapitalandelene i de pågældende selskaber ikke må afstås i en periode på tre år efter vedtagelsen af spaltningen.
Nedenfor ses en kort forklaring på de forskellige tiltag.
Ved virksomhedsomdannelse forstås det forhold, at aktiverne og passiverne i en personligt drevet virksomhed indskydes i et selskab (apportindskud). Herved kommer virksomhedsejeren til at eje aktier eller anparter i virksomheden fremfor aktiver. Som udgangspunkt vil en sådan transaktion udløse sædvanlig avancebeskatning af virksomhedsejeren. Virksomhedsomdannelsesloven giver imidlertid mulighed for, at omdannelsen på visse nærmere betingelser kan ske skattefrit, forstået på den måde, at den skattefri fortjeneste i stedet kommer til beskatning ved ejerens senere afståelse af kapitalandelene i selskabet.
Ved fusion forstås det forhold, at et selskab uden likvidation opløses ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld et andet selskab, eller når to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab. En fusion vil som udgangspunkt være skattepligtig, da der sker en overdragelse af selskabets aktiver. En fusion kan imidlertid også – under visse nærmere betingelser – foretages skattefrit i medfør af fusionsskatteloven.
En spaltning defineres lidt forskelligt, afhængig af om der er tale om den selskabsretlige eller den skatteretlige definition. Grundlæggende set sondrer man mellem ophørsspaltning og grenspaltning. Ved ophørsspaltningen overfører det indskydende selskab samtlige dets aktiver og passiver til to eller flere modtagende selskaber, samtidig med at det ophører med at eksistere. Ved grenspaltningen overfører det indskydende selskab en eller flere virksomhedsgrene til et eller flere modtagende selskaber, uden at selskabet ophører med at eksistere. I begge tilfælde modtager ejerne i det indskydende selskab kapitalandele i det eller de modtagende selskaber samt en evt. kontant udligningssum.
En spaltning kan både være skattepligtig og skattefri. Derudover kan den skattefri spaltning foretages med eller uden tilladelse. Hvis der foretages en skattefri spaltning uden tilladelse vil det bl.a. være et krav, at de selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10% af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke må afstå disse i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen (holdingkrav).
Ved en aktivtilførsel forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt kapitalandele i det modtagende selskab. Der er tale om et skatteretligt begreb, idet fusionsskatteloven giver mulighed for, at transktionen kan foregå skattefrit. Endvidere kan den skattefri aktivtilførsel ske med eller uden tilladelse. Hvis der foretages en skattefri aktivtilførsel uden tilladelse, vil det bl.a. være et krav, at det indskydende selskab ikke afstår kapitalandelene i det modtagende selskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af tilførslen (holdingkrav).
Ved aktieombytning forstås den transaktion, hvorved kapitalandele i et selskab indskydes i et andet selskab i forbindelse med en stiftelse eller kapitalforhøjelse, og hvor kapitalejerne i det indskydende selskab samtidig modtager kapitalandele i det modtagende selskab. Skatteretligt er det en betingelse, at kapitalejerne erhverver flertallet af stemmerne i det modtagende selskab, eller – hvis de allerede har et sådant flertal – at de erhverver en yderligere andel af det modtagende selskab. Efter transaktionen vil det modtagende selskab være holdingselskab for det indskydende selskab, og kapitalejerne vil således have ombyttet deres kapitalandele i det indskydende selskab med kapitalandele i det modtagende selskab (deraf navnet aktieombytning).
En aktieombytning kan være skattepligtig eller skattefri. Endvidere kan den skattefri aktieombytning foregå med eller uden tilladelse. Hvis der foretages en skattefri aktieombytning uden tilladelse vil det bl.a. være et krav, at det modtagende selskab ikke afstår kapitalandelene i det indskydende selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet (holdingkrav).
Virksomhedsomdannelse
Ved virksomhedsomdannelse forstås det forhold, at aktiverne og passiverne i en personligt drevet virksomhed indskydes i et selskab (apportindskud). Herved kommer virksomhedsejeren til at eje aktier eller anparter i virksomheden fremfor aktiver. Som udgangspunkt vil en sådan transaktion udløse sædvanlig avancebeskatning af virksomhedsejeren. Virksomhedsomdannelsesloven giver imidlertid mulighed for, at omdannelsen på visse nærmere betingelser kan ske skattefrit, forstået på den måde, at den skattefri fortjeneste i stedet kommer til beskatning ved ejerens senere afståelse af kapitalandelene i selskabet.
Fusion
Ved fusion forstås det forhold, at et selskab uden likvidation opløses ved overdragelse af selskabets aktiver og gæld et andet selskab, eller når to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab. En fusion vil som udgangspunkt være skattepligtig, da der sker en overdragelse af selskabets aktiver. En fusion kan imidlertid også – under visse nærmere betingelser – foretages skattefrit i medfør af fusionsskatteloven.
Spaltning
En spaltning defineres lidt forskelligt, afhængig af om der er tale om den selskabsretlige eller den skatteretlige definition. Grundlæggende set sondrer man mellem ophørsspaltning og grenspaltning. Ved ophørsspaltningen overfører det indskydende selskab samtlige dets aktiver og passiver til to eller flere modtagende selskaber, samtidig med at det ophører med at eksistere. Ved grenspaltningen overfører det indskydende selskab en eller flere virksomhedsgrene til et eller flere modtagende selskaber, uden at selskabet ophører med at eksistere. I begge tilfælde modtager ejerne i det indskydende selskab kapitalandele i det eller de modtagende selskaber samt en evt. kontant udligningssum.
En spaltning kan både være skattepligtig og skattefri. Derudover kan den skattefri spaltning foretages med eller uden tilladelse. Hvis der foretages en skattefri spaltning uden tilladelse vil det bl.a. være et krav, at de selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10% af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke må afstå disse i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen (holdingkrav).
Tilførsel af aktiver
Ved en aktivtilførsel forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt kapitalandele i det modtagende selskab. Der er tale om et skatteretligt begreb, idet fusionsskatteloven giver mulighed for, at transktionen kan foregå skattefrit. Endvidere kan den skattefri aktivtilførsel ske med eller uden tilladelse. Hvis der foretages en skattefri aktivtilførsel uden tilladelse, vil det bl.a. være et krav, at det indskydende selskab ikke afstår kapitalandelene i det modtagende selskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af tilførslen (holdingkrav).
Aktieombytning
Ved aktieombytning forstås den transaktion, hvorved kapitalandele i et selskab indskydes i et andet selskab i forbindelse med en stiftelse eller kapitalforhøjelse, og hvor kapitalejerne i det indskydende selskab samtidig modtager kapitalandele i det modtagende selskab. Skatteretligt er det en betingelse, at kapitalejerne erhverver flertallet af stemmerne i det modtagende selskab, eller – hvis de allerede har et sådant flertal – at de erhverver en yderligere andel af det modtagende selskab. Efter transaktionen vil det modtagende selskab være holdingselskab for det indskydende selskab, og kapitalejerne vil således have ombyttet deres kapitalandele i det indskydende selskab med kapitalandele i det modtagende selskab (deraf navnet aktieombytning).
En aktieombytning kan være skattepligtig eller skattefri. Endvidere kan den skattefri aktieombytning foregå med eller uden tilladelse. Hvis der foretages en skattefri aktieombytning uden tilladelse vil det bl.a. være et krav, at det modtagende selskab ikke afstår kapitalandelene i det indskydende selskab i en periode på 3 år efter ombytningstidspunktet (holdingkrav).