Der kan løbende opstå behov for, at der skal ske en tilpasning af selskabets kapital. En kapitalforhøjelse kan således være relevant i tilfælde, hvor selskabet har et finansieringsbehov, og dette ikke skal dækkes fuldt ud ved hjælp af fremmedkapital. Det kan f.eks. være i forbindelse med optagelsen af en ny medejer, eller det kan være et krav fra selskabets pengeinstitut ved ydelse af lån til selskabet. En kapitalnedsættelse kan omvendt være relevant i tilfælde, hvor en kapitalejer skal udtræde af selskabet (rettet kapitalnedsættelse), eller f.eks. til dækning af underskud. 

En kapitalforhøjelse kan ske kontant eller i andre værdier end kontanter (apportindskud). Endvidere kan en kapitalforhøjelse ske ved konvertering af gæld samt som en fondsforhøjelse, hvor selskabets frie reserver overføres til selskabskapitalen. 

Tegningen af kapitalandele kan ske i umiddelbar forlængelse af beslutningen om en kapitalforhøjelse, eller der kan udstedes konvertible gældsbreve eller warrants (tegningsretter), som kan udnyttes på et senere tidspunkt. 

Selskabsloven indeholder flere regler, som har til formål at beskytte selskabets kreditorer i forbindelse med kapitalafgang fra selskabet. Eksempelvis er det kun selskabets frie reserver (og dermed ikke selskabskapitalen), der kan benyttes til udlodning af udbytte. Hvis der i stedet ønskes en egentlig nedsættelse af selskabskapitalen, kan dette ske til dækning af underskud, udbetaling til kapitalejerne eller til henlæggelse til en særlig reserve. I de to sidstnævnte tilfælde skal selskabets kreditorer gives en frist på 4 uger til at anmelde deres krav, inden kapitalnedsættelsen gennemføres. Medmindre kapitalnedsættelsen sker som led i en likvidation af selskabet, må kapitalen ikke nedsættes til under minimumskapitalen, dvs. 40.000 kr. for anpartsselskaber og 400.000 kr. for aktieselskaber og partnerselskaber.